Teknologi er et meget bredt begreb, men det ændrer ikke på, at nærmest alt inden for den kategori hele tiden ændrer sig. Det er specielt som iværksætter meget vigtigt, at man hele tiden holder sig opdateret på de nyeste teknologier. Det kan jo være, at man går glip af en konkurrencemæssig fordel, hvis man lige har misset noget.
I denne artikel kigger vi på, hvilke teknologier der har været et stort fokus på i en lang række virksomheder i Danmark og i udlandet. Disse teknologier er inden for forskellige underkategorier af “teknologi”. Hvis du undrer dig over hvorfor de forskellige ting i denne artikel ikke hænger helt sammen, så er det derfor. Det behøver de jo egentlig heller ikke.
SaaS
Software as a service kender du nok allerede fra din dagligdag – uden at du har lagt mærke til det. Software as a service går egentlig ud på, at man i stedet for at tilbyde noget software, hvor man betaler én gang, så tilbyder man en ydelse (service) i stedet for. I praksis betyder det, at du i en lang række tilfælde ikke længere behøver at have et program installeret på din computer. Du kan blot køre programmet i din browser. Betaler du ikke længere for dit abonnement, så har du heller ikke adgang.
I gamle dage kunne man købe en licens til et program, og så havde man det for evigt. Hvis man ikke ønskede at opgradere til den nyeste version, så kunne man spare en masse penge. Der var også penge at spare, hvis man købte gamle licensnøgler. Dette er ved at være slut nu, hvor man betaler for ydelsen i stedet for softwaren. Det er en smart forretningsmodel for virksomhederne, men nok ikke så meget for kunderne.
Jo, man kunne argumentere for, at Software as a service er smart for kunderne, fordi de ikke længere skal investere mange penge i noget software. De kan sprede deres omkostninger ud på mange måneder i stedet for betale det hele med det samme. Derudover kan de også opsige deres abonnement og slippe for at betale for det i fremtiden.
Som du nok kan fornemmere, så går mange virksomheder over til Software as a service, og dette har også haft en effekt på deres bundlinje. Kig eksempelvis på Adobe aktien, som har udviklet sig meget godt de sidste par år.
Kryptovalutaer
Teknologien bag kryptovalutaerne hedder blockchain, og denne kan anvendes til mange forskellige ting. Mange brancher er begyndt at lave branchespecifikke blockchains, og mange virksomheder har lavet deres egne private blockchains til en del forskellige opgaver. Denne branche vokser meget. Ønsker man at investere i blockchain, så kan man gøre det ad 2 forskellige veje.
Den første er, at man investerer i kryptovalutaer gennem en af de mange kryptovaluta platforme. Den anden vej er, at man investerer i virksomheder, som arbejder med blockchain. Dette kunne eksempelvis være IBM.