Efter at covid-19 har ramt hele landet, og resten af verden, er det blevet svært at fortsætte arbejdet på arbejdspladsen. Medarbejderne skal holde mere afstand, og der skal gøres rent endnu oftere. Især afstanden kan skabe store problemer, da nogle virksomheder kun har den plads de har.
Skal møder og kurser så holdes online? Ikke nødvendigvis.
Uddannelse og ledelse: Derfor er online møder ikke optimale
Internettet og teknologi er smarte opfindelser, som hver dag beriger vores liv. Men de kan ikke erstatte alle ting. Når det gælder møder og kurser, der omhandler uddannelse og ledelse, så er det bare svært at give den samme oplevelse online. Man kan ikke bruge sit kropssprog på samme måde, lyden og teknologien kan forstyrre, og det er svært at læse modtagernes reaktioner. Når alle sidder bag en skærm, er det svært at få en god debat eller dialog op at køre, da man ikke kan se hinanden på samme måde, som i et lokale.
Dette gælder især hvis der er mange medarbejdere, der deltager i mødet om uddannelse og ledelse. Det betyder ikke at online møder aldrig fungerer, men de bør snarere være en nødløsning, frem for en erstatning for fysiske møder.
Find andre steder at mødes
Hvis virksomhedens lokaler ikke er egnet til større forsamlinger, med sikker afstand til hinanden, så er der ikke andet for, end at søge mod andre steder. Det kan for eksempel være forsamlingshuse, restauranter eller hoteller. Ofte er restauranter og hoteller lidt hyggeligere, og her vil der som regel også være mulighed for mad. Det er et oplagt sted, hvis man for eksempel vil holde et frokostmøde, eller hvis man ved, at mødet vil vare mange timer. I så fald kan der også være brug for lidt kaffe og kage, senere hen på eftermiddagen.
Længere kurser
Hvis virksomheden skal holde medarbejderkursus, er det som regel et andet sted end arbejdspladsen. Kurser kan være en del af et større foretagende, hvor flere virksomheder mødes samme sted. I disse situationer, er det altafgørende, at have god plads og mulighed for mad.
Skal I for eksempel holde et medarbejderkursus på Fyn, er det oplagt at lede efter en restaurant eller et hotel her. Disse steder ligger som regel med smukke omgivelser, hvilket vil være noget mere motiverende for deltagerne, end tomme hvide vægge. Mange af disse steder, vil også kunne tilbyde overnatning, til dem der kommer langvejsfra.
Pakkemuligheder og professionel service
Bliver kurset holdt på en restaurant på Fyn, vil du være sikker på at servicen er i orden. Det er en mulighed for at slappe helt af, og fokusere på kurset, frem for alt muligt andet. Personalet på det pågældende sted, vil sørge for at rengøringen er i orden, og at der ikke mangler noget til kurset.
Mange steder tilbyder også favorable pakkeløsninger, skulle du vælge at holde dit kursus hos dem. Det kan være pakker med kaffe og te, mad og eventuelt overnatning. Nogle steder tilbyder sågar yoga til kursisterne, så de kan få en pause fra kurset og komme tilbage med fornyet energi. Det er da oplagte rammer for et godt kursus.